Vejen til det veldesignede solcelleanlæg

Vejen til det veldesignede solcelleanlæg – en serie i 10 afsnit

Der er mange ting du skal huske at tage stilling til, hvis du skal sikre sig et veldesignet solcelleanlæg. Over de næste 10 uger fører vi dig sikkert igennem processen og diskuterer fordele og ulemper, risici og gevinst, økonomi, dimensionering og meget mere. Vi håber du har lyst til at læse med.

  1. Dimensionering af anlægsstørrelsen
  2. Business casen for solceller
  3. Tilslutning til elnettet
  4. Bygningens egnethed
  5. Ejendommens ejerforhold
  6. Paneludlægning
  7. Brandforhold – risiko og minimering
  8. Byggetilladelse 
  9. Sikkerhed på tag og kraning
  10. Overvågning og support

Afsnit 1: Dimensionering af anlægsstørrelsen

Planlæg 100% af årsforbruget on-site eller nøjes med 20-25% af årsforbruget for en høj udnyttelse af egetforbruget?

Økonomiske overvejelser spiller en vigtig rolle, når du overvejer at tilføje solceller til din bygning. Ved vurderingen af det forventede afkast vil en bygningsejer eller investor naturligvis basere beslutningen om at gå videre på:

  1. Elprisen,
  2. Det beløb der betales (tarif) for elektricitet der eksporteres til nettet, og
  3. Eventuelle tilgængelige offentlige tilskudsordninger.

Men når beslutningen om at gå videre med installationen er truffet, skal andre spørgsmål overvejes. Måske er det vigtigste af disse, om man skal eksportere solcellestrømmen til nettet eller bruge den selv direkte.

I vores optik handler det om at afdække sin egen elpris. Når man dimensionerer sit solcelleanlæg til 100% egetforbrug, vil der uvægerligt være perioder, hvor man vil skal sælge sin egen elproduktion. Overproduktion om sommeren – underproduktion om vinteren.

Så hvordan ser business casen ud? Følgende er tommelfingerværdier pt. (oktober 2022).

Øre per kWh
Egenproduceret elpris 35-40
Købt elpris 150-250

Med en elpris på egenproduceret strøm som er lavere end den indkøbte strøm (i de næste mange år) er business casen for at sælge strømmen til nettet, når der er overproduktion, attraktiv. Ved at bruge nettet som en slags batteri, sælge strøm når man overproducerer, og købe strøm når man underproducerer, vil man med de nuværende elpriser kunne afdække sin elpris risiko.  Vi hjælper gerne, uden beregning, med at lave en business case, som viser de nøjagtige kalkulationer.

Vores anbefaling er at dimensionere sit anlæg til at producere 100% eller mere af sin egenproduktion og dermed have muligheden for at hedge sin elomkostning.

Derudover vil man med eksempelvis batterier kunne arbejde intelligent med sourcing af energi ved at bruge egen strøm, når den er dyr, og lagre når den er billig. Dette kan vi ligeledes rådgive om.

Er du nysgerrig efter at finde ud af, hvordan netop din business case ser ud, kan du kontakte Fredrik Abildtrup på fa@solarpolaris.dk

Afsnit 2: Business casen for solceller

Der er 4 overordnede komponenter i en business case opstilling man skal tage højde for:

  1. Investeringen i form af investeringen i anlægsaktivet (CAPEX) og den efterfølgende driftsomkostning (OPEX)
  2. Tarifferne for Energinet og dit lokale Netselskab
  3. Forventningen til elprisen
  4. Alternative indtægtskilder

Udfordringen er at det meste kan ændre sig, der er få faste komponenter. Vi har forsøgt at lave et rammeværk, hvor man ved stillingtagen til enkelte elementer vil kunne lave et økonomisk beslutningsgrundlag forholdsvis enkelt. Lad os løbe det igennem kort.

Anlægsprisen består af selve investeringen i montagesystem, solceller og invertere. Derudover kommer selve monteringen. Driftsomkostningerne består af service og support samt overvågning af systemets elproduktion. Eftersom invertere har en holdbarhed på mellem 10-15 år af et anlægs levetid på 25 år, lægger vi en inverterudskiftning ind.

Det næste vigtige element er tarifferne. Tarifferne betales til to parter. Energinet og det lokale netselskab. I Danmark er der 60 forskellige netselskaber. Der er kun ét netselskab, som ejer kablerne ved den enkelte virksomhed.

Energinet afregner en indfødningstarif* og en balancetarif på henholdsvis 0,3 og 0,116 øre per kWh for selskaber med solceller. Netselskaberne opererer med en indfødningstarif og en nettarif når strømmen købes.

Det 3. element er forventning til elprisen. Den er alt afgørende for casen. Vi opdeler prisforventningerne i 0-5 år og 6-25 år. Prisen har i år ligget mellem 0,3 øre til 350 øre per kWh.

Derudover kan man indregne forskellige alternative indtægtskilder ved brug af for eksempel ladestandere og batteriydelser, som kan skabe alternative indtægter direkte eller indirekte ved at styre el-forbrug fra den kanal, der er billigst time for time.

Nedenfor har vi udarbejdet et eksempel på en business case for et anlæg der producerer 450.000 kWh i år 0. Der er en del forudsætninger, som skal diskuteres inden man er færdig med beregningen, og dem der gælder for denne case kan findes i nedenstående eksempel.

Graphical user interface, application, table Description automatically generated

Resultatet af businesscasen, som man kan se af nedenstående, bliver en tilbagebetalingstid på 6 år.

Chart Description automatically generated

Tag fat i os for at få lavet din egen business case. Kontakt Fredrik Abildtrup på fa@solarpolaris.dk

*) Indfødningstariffen for produktion dækker Energinets omkostninger til drift og vedligehold af det overordnede elnet (132/150 og 400 kV-nettet) og drift og vedligehold af udlandsforbindelserne.

 

 

 

 

Afsnit 3: Tilslutning til elnettet

Ved start af et solcelleprojekt er er tilslutning en vigtig problematik. Der er flere punkter, som skal afklares med det lokale netselskab.

  1. Netselskabet skal høres om, hvilken størrelse solcelleanlæg man har til hensigt at etablere, og en dialog kan startes om etablering.
  2. Netselskabet kan fortælle hvor mange ampererettigheder man har, for at vurdere om der er nok til at bygge et anlæg, eller om man skal have etableret flere.
  3. Netselskabet kan fortælle hvad tilslutningsafgiften vil være for solcelleanlægget.
  4. Netselskabet skal godkende ibrugtagningen af anlægget. Læs mere om hvorfor nedenfor.

Hvorfor er det vigtigt at gå i dialog med sit netselskab? Hvorfor ikke bare etablere anlægget og tage kampen bagefter?

Forbrugs- og produktionsanlæg i drift kan skabe problemer på 0,4 – 60 kV nettet, fordi elnettet udfordres på en helt anden måde end hidtil set. Det kan i sidste ende gå ud over leveringssikkerheden. Anlæg og installationer skal derfor overholde fastsatte tekniske krav og standarder for at blive tilsluttet til elnettet. Det skal man for at sikre en høj kvalitet i leveringen af elektricitet. Så der skal foretages en vurdering af elkvaliteten for produktionsanlæg med en invertereffekt over 50 kW før tilslutning. Derfor er det vigtigt at gå i dialog med netselskabet, og desuden finde en professional partner, der kan levere anlæg i den rigtige kvalitet for at sikre en smidig godkendelse.

Netselskaberne er ansvarlige for elkvaliteten. De er forpligtet til at sikre den tekniske kvalitet i distributionsnettet. Derfor er der i Energinets tekniske forskrifter fastsat krav til, hvor meget støj produktionsanlæg må sende ind i elnettet, fordi det  kan have store konsekvenser for hele nettets leveringssikkerhed, hvis kvaliteten ikke er god.

Før man kan idriftsætte et solcelleanlæg, skal man udfylde data i VAS-EL, som er med til at vurdere elkvaliteten, og dermed om netselskaberne kan godkende en idriftsætning. Vi er uddannede i at lave disse beregninger og sikre at en tilmelding kan gå igennem hos forsyningsselskabet.

Udover at sikre nettilslutning og ampererettigheder med mere, kommer der også et tilslutningsbidrag. Denne afgift opgøres efter kundetype. De fleste virksomheder herhjemme er B-lav eller B-høj med mindre, at de producerer meget strøm som ikke egenforbruges. Se nedenstående tabel for bidraget.

Prisforskellene mellem rød og grøn zone er et udtryk for, om et område er netto elforbruger eller netto elproducent. Hvor der er overskud af elproduktion, skal nettet udbygges, hvorfor tilslutningen er dyrere, mens det modsatte gælder, der hvor der forbruges mere end der produceres lokalt. Følg linket for at se hvilken zone du er i https://greenpowerden.maps.arcgis.com/apps/mapviewer/index.html?webmap=46a2322a44434d828223891f646fa91e

Table Description automatically generated

 

 

Afsnit 4: Bygningens egnethed

Når man skal projektere montagesystemet til et tagmonteret solcelleanlæg, er det selvsagt vigtigt at sikre, at taget rent faktisk kan holde til de ekstra belastninger.

Som udgangspunkt skal følgende punkter tænkes igennem:

  • Den bærende konstruktions evne til at optage fladelasten​
  • Tagisoleringens og membranens evne til at optage montagesystemets fodtryk​
  • Tagets resterende levetid​

Montage af solcelleanlæg på tagkonstruktioner kræver som udgangspunkt en statisk vurdering og dimensionering. Solcelleanlæg belaster med sin egenvægt, hvilket der skal tages hensyn til for at sikre, at tagkonstruktionen har den nødvendige restbæreevne. Se billede 1.

Desuden overføres både vind- og snelast via anlægget til taget, hvilket der også skal tages højde for. Snelasten, der regnes med i Danmark, udgør ca. 180 Kg på et standard 410 Wp panel. Se billede 2.

afsnit 4 billede

Specielt på flade tage opbygget som varmt tag med tagpap over mineraluldsisolering, er det ekstremt vigtigt at have styr på fodtrykket (bearing pressure). De mineraluldsisoleringer der typisk anvendes i dag, er nemlig forholdsvis bløde. Databladene opgiver dog en forholdsvis høj trykstyrke, men denne trykstyrke (kaldet CS10) medfører en sammentrykning af isoleringen på 10%.

Denne CS10 trykstyrke ligger på 25-30 kN/m2, og det er tilfældigvis netop denne last, som betyder, at man kan arbejde med små fødder (f.eks. 2 stk. a’ 10-30 cm) under solcellerne. Det vil dog med en isoleringstykkelse på 250 mm betyde 2.5 cm deformation.

Derfor bør man ikke dimensionere sit solcelleanlæg til CS10 trykstyrken. Rockwool anbefaler faktisk i et notat omkring solceller, at man undgår mere end 2 % sammentrykning under montagesystemets fødder (snelast indregnet). Alt efter isoleringens leverandør og opbygning betyder det langt lavere tilladelige laster og dermed en del større fødder eller gennemgående lægter under panelerne.

Risikoen ved at benytte for små fødder kan være skade på både tagmembran og vedvarende deformation af isoleringen.

Ved anvendelsen af større fødder eller gennemgående bæreprofiler skal man endvidere være ekstra opmærksom på afvanding af taget og muligheden for at rense tagbrønde. Derudover bør man undgå at placere solceller i skotrenderne og sammenskæringslinjerne ved modfaldskiler.

Sidst men ikke mindst skal tagets restlevetid tænkes ind, da et solcelleanlæg som udgangspunkt holder mindst 25 år.

Afsnit 5: Ejendommens ejerforhold

I dette afsnit diskuterer vi ejendommens ejerforhold​, udfordringen i forholdet mellem ejendomsejer, bruger og lejer, samt problematikken om at sælge egenproduktion til sine lejere.

Egen ejendom

For virksomheder der ejer egen bygning, og vil producere egen energi, er der ikke så meget at diskutere i forhold til at få et solcelleanlæg på tag. Det er et spørgsmål om få de nødvendige tilladelser og så få bygget anlægget.

Ejendom til udlejning

Hvis man derimod ejer en bygning og har lejere i ejendommen, bliver det straks vanskeligere. Der er nogle udfordringer mellem ejer og lejer, når man taler om solcelleanlæg på udlejningsejendomme.

Af en dom afsagt af boligretten den 15. maj 2018 (BS 17-1437/2017) fremgår det, at Boligretten henviste til bemærkningerne i lejeloven, hvor det fremgik, at når levering af el sker fra udlejers solcelleanlæg, medfører det ikke, at udlejer kan stå som direkte leverandør af el til lejers individuelle forbrug.

Som reglerne er i dag, kan udlejer derfor ikke levere og afregne el til lejere gennem et opsat solcelleanlæg på ejendommen. Det er fordi, afgørelsen slår fast, at udlejer ikke kan optræde som direkte elleverandør og derfor ikke kan opkræve betaling herfor hos lejer.

Udlejer kan dog får dækket sine omkostninger på anden vis (*). Det gennemgår vi kort nedenfor.

For det første kan udlejer varsle en forbedringsforhøjelse som følge af udlejers udgifter til etablering af solcelleanlægget. Det vil sige en forhøjelse af huslejen, som følge af den energiforbedring lejemålet har fået ved installationen af et solcelleanlæg. Det kan fungere sådan her:

Oprindelig husleje 700.000 kr. bygget op af:

Elregning      100.000 kr.

Husleje          600.000 kr.

Total                                   700.000 kr.

Ny bruttohusleje på 650.000 kr. bygget op af:

Elregning        50.000 kr.

Husleje          600.000 kr.

Total                                   650.000 kr.

For det andet kan udlejer opkræve lejer samme udgift som udlejers udgift til målerleje. Betegnelsen målerleje knytter sig til det forhold, at der er opsat en forbrugsmåler på lejers adresse. Afgiften er derfor i realiteten et beløb til afskrivning af anskaffelsesprisen samt dækning af omkostninger til administration af måleraflæsningerne.

For det tredje har udlejer mulighed for at få refunderet sine udgifter til køb af el i de perioder, hvor solcelleanlægget ikke leverer tilstrækkelige mængder strøm til at dække forbruget.

Det er vigtigt, at anlægsbygger (udlejer) er opmærksom på reglerne, da man ellers risikerer selv at afholde samtlige udgifter til elproduktion fra egne solceller.

Alternativ finansiering af grøn energi PPA

Har man mulighed for at bygge et solcelleanlæg på minimum 5 MWp, kan en mulighed være at lave en PPA (Power Purchase Agreement) med en elleverandør. PPA’er bliver kaldt limen i den grønne omstilling.

En PPA, som er en langsigtet aftale mellem producenter af grøn strøm på den ene side, og på den anden side virksomheder, elhandlere eller andre med interesse i at sikre sig dokumenteret grøn strøm til en fast pris i mange år frem.

PPA’er fungerer som et finansielt værktøj, hvor betalingerne til energiproducenter via PPA’en kan stilles til sikkerhed over for banken. PPA’er er dermed et værktøj, der blandt andet kan sikre finansiering, og dermed realisering, af bæredygtige energiprojekter for producenten, og give køberen af elektricitet mulighed for at mindske deres CO2-aftryk.

*) https://www.berlingske.dk/ejendomme/udlejers-levering-af-el-produceret-af-ejendommens-solceller

Afsnit 6 – Paneludlægning

 Vi vil i dette afsnit tage udgangspunkt i anlæg på flade tage frem for jordbaserede anlæg og anlæg på skrå tage. Dog vil visse punkter også være relevante i forhold til de andre typer anlæg.

Selve paneludlægningen er et af de mest grundlæggende elementer i designet af et solcelleanlæg. Din produktion bestemmes nemlig i sidste ende af, hvor mange paneler, du får plads til, og hvor godt de er placeret på tagfladen. Med en gennemtænkt paneludlægning får du en høj produktion på det tilgængelige tagareal uden fare for skade på dit tag, mens en sløset udlægning kan resultere i paneler i skygge og dermed produktionstab, skader på dit tag og øget risiko for brandspredning i tilfælde af brand.

I dette afsnit vil vi komme ind på følgende punkter:

  • Øst/vest vs. sydvendt montagesystem
  • Vandafledning og ophobning af snavs
  • Adgangsveje på tag

Øst/vest vs. sydvendt montagesystem

 Det første, man skal beslutte sig for, er om man ønsker en øst/vestvendt eller sydvendt udlægning af panelerne.

Lad os starte med en sydvendt udlægning. Sydvendt betyder i denne sammenhæng ikke, at panelerne nødvendigvis vender mod syd (selvom det oftest er tilfældet), men at de er placeret i én orientering på rækker fremfor en øst/vest-udlægning, hvor panelerne står ryg mod ryg og dermed har to orienteringer (se forneden).

Syd vs. oestvest

Til venstre den sydvendte udlægning. Til højre øst/vestvendt udlægning. Bemærk afstanden mellem rækkerne på førstnævnte.

En sydvendt udlægning har den fordel frem for øst/vest, at man kan orientere panelerne udelukkende mod syd, hvilket giver en højere produktion pr. m2.

Så langt så godt. Til gengæld har øst/vest en række fordele, der i de fleste tilfælde gør det til en bedre løsning. For det første udnytter det tagets areal bedre, da panelerne er monteret ryg mod ryg og dermed ikke skygger for hinanden. Derfor kan rækkerne placeres meget tættere på hinanden end ved en sydvendt udlægning. En anden fordel, som gælder ballasterede anlæg, er en lavere vægt pr. m2, da vindmodstanden er lavere, og der derfor er brug for mindre ballast. Dermed belastes taget i mindre grad. Derudover udnyttes montagematerialet bedre, hvilket medfører en lavere pris, som mere end udligner den lidt lavere produktion pr. m2. Slutteligt giver en øst/vestvendt udlægning også en fladere produktionskurve, hvilket gør det nemmere at forbruge produktionen. Det sker fordi produktionen begynder tidligere og også slutter senere.

Der findes også montagesystemer, hvor man placerer solcellepanelerne fladt på taget, men denne løsning har den ulempe, at eftersom panelerne ikke er selvrensende, nødvendiggør det hyppig rengøring for at opretholde produktionen. Af samme grund anbefaler de fleste panelproducenter en hældning på 10 grader.

Så for kort at opsummere medfører en øst/vestudlægning en lavere investeringsomkostning, en bedre udnyttelse af tagarealet og en produktion, der er nemmere at forbruge på øjebliksbasis.

 

Vandafledning og ophobning af snavs

En anden ting der er vigtig at tage højde for, er at placere panelerne på en måde, der muliggør effektiv vandafledning og reducerer ophobningen af snavs under panelerne.

Visse montagesystemer har gennemgående skinner, andre har montagefødder. Ved systemer med gennemgående skinner er det vigtigt, at de ikke blokerer for vandafledningen. Derfor bør man om muligt undgå, at skinnerne løber på tværs af den smule hældning, flade tage har for at muliggøre vandafledning. Systemer med fødder har ikke helt så stort et problem på denne front, men jo større fødder der benyttes (se også afsnit 4), jo vigtigere bliver det, at de ikke blokerer for vandafledningen. Fødderne er nemlig rektangulære. Det samme princip er gældende for ophobning af snavs under panelerne.

  

Adgangsveje på tag

Sidst men ikke mindst er det også vigtigt at sørge for adgangsveje på taget. Det kan være fristende at fylde taget fuldstændig op for at få en så høj produktion som muligt, men der er flere fordele ved at efterlade lidt fri plads.

Video fra taganlæg på Solar Danmarks Autostore bygning. Der er holdt 2 meter zone, afstand til tagelementer som fx ovenlysvinduer, og der er indtænkt gangstier.  

For det første bør man holde en 2 meter zone til kanten. Dette giver en billigere montage, da stillads eller sikkerhedsrækværk ikke er nødvendigt. Desuden er anlægget lettere at tilgå efterfølgende. Tilgængelighed er ikke kun vigtig nær tagkanten men på hele taget, så ens personale kan tilgå solcelleanlægget og tagets andre komponenter såsom ventilationsanlæg og tagbrønde. Derfor bør der indtænkes gangstier på hele tagarealet.

Ved at inddele solcelleanlægget i lidt mindre sammenhængende felter mindskes risikoen for brandspredning ved brand desuden. Dette vil vi gå i flere detaljer med i næste uges afsnit, så bliv endelig hængende.

Afsnit 7 – Brandforhold – risiko og minimering

Billede1 afsnit 7

Tagbrande med solceller kan brede sig voldsomt under tagmonterede solceller, selvom tagkonstruktionerne overholder alle brandkrav. Det er ikke så meget solcellerne, der er problemet, da de ikke indeholder meget brandbart materiale, men at branden kan sprede sig under solcellerne.

Manglende lovgivning og utilstrækkelige vejledninger betyder nemlig, at solcellerne ikke betragtes som en del af bygningen. Det er derfor op til den enkelte brandmajor at vurdere om brandsikkerheden er varetaget er godt nok. Som det er p.t., havner monteringen af solcelleanlæg på flade tage i ingenmandsland.

Bolig og Planstyrelsen siger ifølge DBI Brand og Sikring, at ”Bygningsreglementet tager i dag allerede højde for, at der ikke må ske brandspredning mellem brandmæssige enheder i den tid, der er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats, samt at det nødvendige slukningsarbejde skal kunne gennemføres.

Af bygningsreglements vejledning fremgår det desuden, at elementer, der i tilfælde af brand kan udgøre en fare, hvis fastholdelsessystemet svigter, skal fastholdes brandmæssigt forsvarligt. Det er Styrelsens vurdering, at solcellepaneler er omfattet af ovenstående, hvorfor der ikke ses behov for yderligere regulering på området.

Et normalt fladt tag, der er designet i henhold til gældende lovgivning, kan modstå de fleste antændelseskilder. Men i tilfælde af brand er der en risiko for, at panelernes bagside vil afbøje flammerne og dermed øge varmestrålingen til tagkonstruktionen. Dette kan så frigive en kritisk koncentration af brandbare pyrolyse­gasser fra selve tagbelægningen. Disse gasser er årsagen til brandspredningen.

Der er ikke meget statistik på området. Et tysk studie har estimeret, at der er ca. 30 brande per 1 million solcelleinstallationer per år. Et italiensk studie viser, at de har væsentlig flere, men at årsagen dertil er, at der er mange ”gør-det-selv-løsninger” lavet af folk med ingen eller lille erfaring og kompetence.

En norsk rapport Solcelleteknologi og brannsikkerhet fra RI.SE viser at varierende opfattelser af sikkerhed ved slukningsarbejde understreger behovet for at få dokumentation af erfaringer og retningslinjer på plads. Herunder regler for montering, skiltning mm. Og dette skal helst være på EU plan. Rapporten slår desuden fast, at man trygt kan spule vand på solceller i brand, selv om der er elektrisk spænding i dem. Men det er vigtigt at bruge ferskvand og holde mindst en meters afstand ved brug af en spredt stråle eller fem meters afstand ved samlet stråle.

Så hvad er løsningen?

Udover at involvere sikkerhedsrådgivere og de lokale brandmyndigheder, kan man allerede i designfasen minimere nogle af risikofaktorerne.

Ifølge bygningsreglementet skal installationer udføres, så de ikke medfører brandfare eller eksplosionsfare. Ved kabel og rørgennemføringer skal der træffes foranstaltninger, der hindrer gennemgang af støj, fugt, ild, gas, røg og lugt.

Ved valg af montagesystem og inverter placering skal der tages hensyn til risiko for brand på tætsiddende materialernes egenskaber mht. brandspredning og røgudvikling. Tilfredsstillende sikkerhed mod brandspredning anses normalt at kunne opnås ved anvendelse af tagdækningsmateriale klasse BROOF (T2) eller materialer med tilsvarende egenskaber.

Solcellepaneler klassificeres ikke, men vil i almindelighed kunne godkendes, da det primære materiale i solcellepaneler er glas, og dermed har tilfredsstillende egenskaber i forhold til brandspredning og røgudvikling.

Vi anbefaler så vidt muligt at invertere placeres på tag for at undgå brug af brandbokse/DC-brydere, som skal med hvis invertere placeres inde i bygningen.

Vi anser det desuden for vigtigt at lave flere – og dermed mindre – felter ved at opdele solcellepanelfelterne. Dette gør vi for, at man dels kan bevæge sig ubesværet rundt mellem dem – for vedligehold og ikke mindst brandslukning – men i lige så høj grad for at undgå for stor risiko for brandspredning. Et fuldskalaforsøg i Skotland, hvor branden spredte sig hurtigt i hele arealet mellem modulet og bygningen, stoppede ifølge førnævnte rapport, da den nærmede sig kanten. Det illustrerer hvor vigtigt det er at holde modulerne i mindre sektioner. Norske anbefalinger på området tilskriver, at man på taganlæg skal have mindst en 1 meter bred sikkerhedszone per 40 m solceller. Derudover skal man heller ikke dække hele tagfladen, men holde kanterne fri for solceller. NEK400-7-72. Vi designer vores paneludlægning således at vi holder mindst 2,5 m afstand til f.eks. brandmure.

Solpaneler må ikke krydse brandkamme eller brandkams-erstatninger.

Derudover er det en hjælp at afmærke med tydelig skiltning af hvor og hvordan strengene er placeret samt yde information til brandvæsenet på selve installationen som en del af beredskabsplanen. 

Billede2 afsnit 7

Slutteligt er overvågning af solcelleanlægget ligeledes et område vi altid anbefaler, da man ved at opdage en reduceret produktion ved en sammenligning af forskellige dele af installationen over tid, har mulighed for at opdage, at noget ikke kører som det skal og iværksætte et serviceeftersyn.

Afsnit 8 – Byggetilladelse

Før man begynder selve opførelsen af solcelleanlægget, er det vigtigt at have styr på byggetilladelsen. Det er ikke altid, at en byggetilladelse rent faktisk er påkrævet, men man bør alligevel sikre sig for ikke at risikere at opsætte sit solcelleanlæg ulovligt, da dette vil kunne resultere i et krav om nedtagning for egen regning.

Det kan tage alt fra et par uger til mere end tre måneder at anskaffe sig en byggetilladelse, så det er vigtigt at tænke den ind tidligt i processen, så ens byggestart ikke bliver forsinket af en manglende tilladelse.

I dette afsnit vil vi gennemgå følgende:

  • Lokalplan
  • Dialog med kommunen
  • Brand- og konstruktionsklasser

 

Lokalplan

Som det allerførste bør man dels gennemlæse lokalplanen for den matrikel, man ønsker at opføre solceller på. Her skal man blandt andet se efter, om der må være reflekterende materialer på taget og hvad den maksimale byggehøjde er. Er der forhold i lokalplanen der forhindrer opførelsen af et solcelleanlæg, er det muligt at søge om dispensation og få ændret lokalplanen. Dette vil dog medføre en forsinkelse i sagsbehandlingen.

Du kan finde din lokalplan her: https://visplaner.plandata.dk/

Afsnit 8 billede 1

Eksempel på en oversigt af en lokalplan. Ved at trykke på ”åbn plan” i højre hjørne, kan man læse selve lokalplanen.

 

Dialog med kommunen

Oftest vil lokalplanen kun give svar på, om der er noget til hindring for at opsætte et solcelleanlæg. Derfor bør man efterfølgende kontakte den pågældende kommune for at finde ud af, om en byggetilladelse er nødvendig, og hvilke forhold der ellers gør sig gældende i kommunen.

Mange kommuner har på deres hjemmeside et dedikeret afsnit til solceller. Københavns kommune har eksempelvis et udførligt afsnit, som kan findes her: https://www.kk.dk/borger/bolig-og-byggeri/byggetilladelse/solceller.

Det er også en god idé at tale med en sagsbehandler, inden ansøgningsprocessen starter formelt for at få afdækket, hvad den pågældende afdeling lægger vægt på. Byggeansøgninger for solcelleanlæg er stadig relativt nyt for de fleste kommuner og sagsbehandlere, så der er forskel på, hvordan de forskellige regler tolkes alt efter, hvem der sidder med din sag, hvilket kan have indflydelse på, hvor meget dokumentation, der er påkrævet. For eksempel har vi oplevet, at visse sagsbehandlere kræver et notat for solcelleanlæggets brandmodstandsevne, mens andre ikke gør.

Konstruktionsklasser

Kravene til dokumentation varierer også alt efter hvilken konstruktionsklasse et byggeri placeres i. Der er i alt fire klasser (1-4), og i forbindelse med opførelse af et solcelleanlæg på et eksisterende tag, er det fordelagtigt at ligge i klasse 1, da 2-4 kræver involvering af en certificeret konstruktionsrådgiver.

Kan man påvise, at tilføjelsen af solceller medfører en merbelastning på under 5 %, vil det ofte være nok til at undgå involvering af en certificeret konstruktionsrådgiver, hvilket er et fordyrende element.

 

På egen hånd eller med en rådgiver?

Screeningen af lokalplanen og krav til dokumentation kan være en stor mundfuld, hvis man er ubekendt med processen. Desuden vil fejl i ansøgningen medføre en længere sagsbehandlingstid. Derfor kan det give mening at få hjælp af en ekstern rådgiver, som kan varetage hele processen herunder koordineringen med kommunen og den solcelleentreprenør, som skal udføre opgaven. Hos Solar Polaris har vi et fast samarbejde med Ingeman Fischer (https://ingemanfischer.dk/).

Når man køber et solcelleprojekt hos Solar Polaris er vi selvfølgelig også behjælpelige med denne fase.

Afsnit 9 – Sikkerhed på tag og kraning

Hvert år sker der alvorlige faldulykker ved arbejde på tag. Derfor er det vigtigt – og lovmæssigt påkrævet – at træffe de korrekte sikkerhedsforanstaltninger, når man opfører et tagbaseret solcelleanlæg.

Det hele kommer dog ikke til at handle om sikkerhed på tag. Vi skal også kigge på hele processen omkring at krane materialerne op på taget.

Det giver følgende dagsorden:

  • Sikkerhed på tag – 2 meter zone, rækværk og stillads
  • Kraning af materialer

Edit 18 min scaled 1

Sikkerhed på tag

Solcelleentrepriser foregår ofte på tage, og her er der nogle vigtige regler, der skal overholdes for at gøre det så sikkert som muligt for montørerne at udføre deres arbejde. Hos Solar Polaris har vi en nul arbejdsskadepolitik, så gode forhold for vores montører er utrolig vigtigt for os.

På tage med en hældning under 15 grader, skal der opsættes faldsikring i form af fx stillads, hvis der arbejdes mindre end to meter fra tagkanten, og der er mere end 3,5 meter fra tagkant til underlaget, hvilket kan være enten terrænet eller et lavere beliggende tag. Alternativt kan man udføre arbejdet med sikkerhedsline, men det medfører, at man maksimalt må arbejde 4 timer pr. dag. Er der mellem 2 og 3,5 meter til underlaget, skal der foretages en skriftlig vurdering, hvor underlagets beskaffenhed afgør, om ovenstående sikkerhedsforanstaltninger er påkrævet.

Foregår arbejdet mere end 2 meter fra tagkanten, er det tilstrækkeligt at etablere 2 meter zone i form af kegler med kæde imellem sig. Derfor er det fordelagtigt at holde netop 2 meters afstand til tagkanten, som vi også var inde på i afsnit 6.

Ikke mindst fordi et stillads er en bekostelig affære, særligt på høje bygninger. Er man nødsaget til at benytte stillads, kan man med fordel slå solcelleentreprisen sammen med fx en tag- eller facaderenovering for dermed at sprede udgiften.

Er taghældningen på over 15 grader, skal der etableres faldsikring, hvis der er over 2 meter fra tagkant til underlag, og der kommer til at blive udført arbejde i mere end 5 meter over underlaget. I det fald arbejdet begrænser sig til under 5 meter, skal der foretages en skriftlig vurdering.

Som alternativ til stillads er det også muligt at benytte et sikkerhedsrækværk. Det har dog den ulempe, at det dels tager plads på taget, hvilket på flade tage kan overflødiggøre det, og på skråtage giver det ikke som et stillads arbejdsmiljømæssige fordele såsom en platform til placering af materialer og en adgangsvej til taget.

Apropos sidstnævnte punkt er det desuden et krav, at der altid er en adgangs- og flugtvej til og fra taget.

Kraning af materialer

Når de forskellige materialer skal kranes op på taget, er der ligeledes en række ting, ma skal huske på.

For det første skal der findes et sted at parkere kranen. Her er det vigtigt, at man sikrer, at underlaget kan holde til vægten. Der skal også etableres en sikker løftezone med afspærring, og foregår kraningen på fx en vej skal denne afspærres, hvilket der skal søges om tilladelse til. Det er også vigtigt at undersøge, om der i det pågældende område er en maksimal højde for kraning. Slutteligt skal berørte beboere varsles.

Når det gælder selve placeringen af materialerne på taget, er det vigtigt at finde et sted, der om muligt opfylder følgende tre krav:

  • Det er ikke i 2 meter zonen
  • Det ligger uden for selve panelfelterne
  • Det er på en del af taget, der kan holde til merbelastningen.
  • kran

Afsnit 10 – Overvågning og support

Overvågning af et solcelleanlæg er vigtigt af flere grunde. Det giver overordnet mulighed for optimering af hele anlægget.

 

Billede1

Monitorering vil kunne hjælpe med at:

  • Identificere eventuelle problemer
  • Give data til performance-analyse
  • Identificere eventuelle sikkerhedsproblemer
  • Tilvejebringe data til finansiel analyse.

Dermed kan man sikre, at systemet fungerer optimalt og hjælpe med at identificere eventuelle områder, hvor der kan ske forbedringer.

Men nøglen er ikke bare at overvåge, men at overvåge det rigtige.

Man kunne derfor forledes til at tro, at så længe anlægget producerer strøm er det jo godt, men er det også det?

At anlægget producerer strøm, er jo vigtigt, men hvor meget producerer det? Og producerer det nok i forhold til solindstrålingen på den dag? Og slutteligt, er et samlet volumental godt nok?

Produktion maaned

Et solcelleanlægs produktion målt i procent pr. måned. Næsten 90 % af årsproduktionen ligger mellem marts og september. Derfor er nedetid langt mere kritisk i sommermånederne end om vinteren.

Solcellepanelerne er lagt ud i nogle strenge, som er forbundet til en eller flere invertere.

Vil man være sikker på, at der produceres strøm i hele anlægget, skal man derfor monitorere et solcelleanlæg på inverter- og på streng-niveau. Kun på det niveau er det muligt at identificere, om man producerer på alle ”cylindre” og om man dermed producerer nok energi.

På den måde skaffer man data på:

  • Hvor meget produktion der er genereret
  • Om alle invertere producerer strøm
  • Om alle panelfelter producerer (på streng-niveau kan man se på effekttab på enkeltstrenge, som f.eks. kan fremkaldes af beskadigede paneler eller defekte kontakter og kablinger)

Man måler altså ikke blot om et anlæg producerer energi, men også om det producerer med maksimal kapacitet – hele tiden. Det gør det muligt igangsætte en relevant support, en databaseret analyse samt en målrettet fejlfinding for hurtigt at lokalisere evt. fejl, og derefter påbegynde en udbedring af fejlen.

Dermed sikres en minimal nedetid og en bedre udnyttelse af omkostninger til eksterne ressourcer.

Et godt overvågningssystem gør det også muligt at få overført produktionsdata fra anlæggene til et SCADA-system eller andre energistyringsværktøjer, ligesom produktionsdata fra solcelleanlæg kan anvendes til regnskabs- og klimarapportering.

Solcellemonitorering er designet til at opdage og underrette problemer med solpaneler, så de kan løses, før systemet går offline. Systemet er derfor en vigtig del af et solenergisystem, da det sikrer, at dit anlæg kører problemfrit og med fuld kapacitet.

Og prisen på en overvågningsløsning er oftest meget mindre end det tab af strømproduktion, der kan komme ved bare en enkelt dag uden produktion på en god solskinsdag.