Solar Polaris har netop lanceret version 1.0 af vores Cloud Control Overvågningsplatform (SPCC). Dermed er den digitale overvågningsplatform ude af beta og har i den forbindelse fået tilføjet en række nye og nyttige funktioner, der gør overvågning af ens solcelleanlæg endnu nemmere.

 

Først og fremmest er det nu muligt med et blik at kontrollere produktionen af samtlige invertere i ens anlæg. Dette gøres på den helt nye inverterside, hvor de enkelte inverteres dagsproduktion og nuværende produktionen vises side om side. Op til 30 invertere kan vises samtidig på invertersiden. Denne funktion gør det nemt at opdage, om en inverter er ude af drift. Endvidere vises inverternes produktion side om side, så man let kan overvåge om en inverter underproducerer og visse dele af anlægget derfor bør efterses.

 

Det er også muligt at modtage daglige rapporter i PDF-format, der viser eventuelle alarmer og advarsler fra inverterne midt på dagen – hvor alt helst skal køre optimalt.

 

En anden innovativ, ny funktion er, at angivelsen af hvor stor en del af den forventede årsproduktion anlægget har leveret på et givent tidspunkt, nu kan sammenlignes med, hvor stor en del af den forventede årlige solindstråling, der er opnået. Dermed er det nemt at tage højde for solindstrålingen når man vurderer, om anlægget producerer som forventet.

 

Tilsammen gør de nye funktioner det nemt og ligetil for enhver at overvåge solcelleanlæggets vigtigste funktioner. Derfor tilbyder vi nu muligheden for at købe en licens til Solar Polaris Cloud Control Overvågningsplatformen. Et godt valg til de kunder, der selv vil varetage overvågning og service af deres anlæg. Ønsker man derimod, at Solar Polaris holder øje med alt, er det stadig Overvågnings Service eller Udvidet Service, som også indeholder årlige driftseftersyn, man bør vælge.

 

Om SPCC

 

SPCC giver mulighed for at man – selv eller via en tredjepart – kan overvåge anlæggets funktion og evaluere den historiske produktion. SPCC er uafhængig af inverterproducenten og fungerer med de fleste gængse inverterproducenter.

 

Du kan læse mere om SPCC og vores overvågnings- og serviceydelser forneden:

Solar Polaris AS – Overvågningsplatform og Services_Ver4.07_Jan_21